Der er jo ikke noget at gøre. Man må bare elske de konservative. Når alle andre svigter kan man ALTID regne med, at de er klar til at klovne i manegen for os, og de er jo kendte for at hade hinanden til et punkt, hvor den verserende bandekrig kommer til at ligne en pudekamp i et ungpigeværelse.
Nu har de så fået en ny formand, som hedder Henriette, og er kvinde. Og hvis der er noget konservative mænd hader er det kvinder, som tror de skal bestemme. Hun må gerne stille op i TV og kaste med sit lyse hår, men hvis hun drister sig til at mene noget, må hun naturligvis sættes på plads.
Jeg har gået og glædet mig til forestillingen skulle begynde, og jeg skulle ikke vente længe. Første akt starter med at vores allesammens supermaskuline prins Henrik gerne vil kaldes konge. Han synes angiveligt at det er for fimset bare at være prins og det kan han da have ret i, selvom det godt kan undre at han bekymrer sig om det. Ikke lang tid derefter rører vores allesammen altid årvågne politikere på sig, og Henriette beslutter sig for at deltage i hylekoret. Hun udtaler derfor på bedste partiledervis:
Jeg vil godt slå fast, at embedet indebærer det samme som nu, men hvis der er et ønske om at kalde regentens mand for konge, så er jeg meget åben over for det. Men det må komme som et ønske fra det samlede kongehus«, siger de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, til Berlingske Tidende.
Det skulle hun naturligvis aldrig have gjort. Konservative mænd hader kvinder, som ikke spørger om lov før de taler, så i anden akt træder den gamle elefant Helge Adam Møller derfor ind på scenen:
Hun (Henriette Kjær, red.) er blevet umiddelbart spurgt, og så har hun sagt, hvad hun lige syntes i det øjeblik, siger Helge Adam Møller til Ritzau.
og fortsætter
Det er ikke noget, vi har diskuteret i gruppen, men jeg er ret overbevist om, at den konservative gruppe har samme holdning som jeg.
Ærligt talt, hvor nedladende kan man være. Lille Henriette har slet ikke tænkt over hvad der kom ud af hendes lille mund. Hendes lille hoved var helt fyldt af tanker om sminke og grydelapper og strutskørter og og…. Jeg får sgu helt ondt af hende. Det er ikke nemt at være konservativ i det hele taget, men for satan hvor må det være svært at være kvindelig leder for de idioter.


