
En af de få oplivende trends i Danmark er den spirende republikanske bevægelse, som blomstrer op omkring os. Det er virkeligt befriende, at man idag oplever, at flere og flere meningsdannere åbent taler om af afsætte dronningen og hendes sølle søn, og i stedet vælge et statsoverhoved demokratisk. Det er faktisk ikke så længe siden det var helt utænkeligt, at fremføre sådan et synspunkt.
Senest er det Klemens Kappel, som sætter spørgsmålstegn ved monarkiets berettigelse. Det sker i hans blog i Politiken, hvor han på mest glimrende vis opridser nogen af de problemstillinger, som omgiver en samfundsopbygning med en royal overklasse. Personligt håber jeg hele kongehuset med alt dets forlorne fimseri bliver afsat, selvom det desværre nok har lange udsigter.
Jeg spekulerer på, hvad der mon skal til før vi faktisk afskaffede kongehuset. Hvis nu dronningen virkelig abdicerer så prins pingo bliver konge, og han så laver et eller andet helt vildt, som der ikke kan dækkes over. Hvis nu Mary skrider fra ham. Er det nok?
Næppe.
Nationale grænser er simpelthen den bedste måde at bevare fred med sine omgivelser på. Det kan du spørge folkene der bor i Gaza, Balkan og rækken er uendelig. Hvorfor mon det var vigtigt, at danne et selvstændigt Kosovo, når resten at EU arbejder på at nedbryde grænser?
Jeg har ingen drøm om et europæiske forenede stater, med USA som model. 53 mill. mennesker lever endnu uden sygeforsikring. Men sjovt er det jo at se hvordan de nærmer sig den model vi desværre er nødtil at forlade.
Mht. integrationen i EU behøver vi jo blot at se på Danmark for at få et indtryk af hvordan den model vil forløbe. Det er endda der hvor det går bedst.
Det idiotiske i projektet er jo, at det ikke er meningen det skal lykkes. Den uhæmmede indvandring bliver krævet for at nedbryde nationalstaterne, og som Bush udtrykte det. Han havde vel fået det fortalt et eller sted, men ikke forstået han skulle holde tand for tunge, at op af kaos rejser sig orden.
Denne orden er jeg mest bange for. Konturerne ser jeg allerede. Total overvågning, DNA registre over hele befolkningen. Overvågning af internettet osv.
Nej du siger det ikke bliver i vor levetid, men så er jeg bange for det slet ikke bliver til noget.
Unioner har sjældent en levetid på over 100 år og ender altid med et knald. USSR var det 77 år?
Velfærdsstaten er jo allerede i knæ. På tv ser vi en gammel dame som må sidde hele dagen i en fyldt ble. Jo det bliver da nævnt, nu vi skal til kommune valg, men det der virkelig optager folk er jo, at i Sandholm lejren må indvandrere stå i kø i en time for at få mad de ikke skal betale for, og aldrig kommer til at betale for. Det er fint at hjælpe indvandrere for det overskud man har, men at gøre det for lånte penge og på de gamles bekostning, er en skændsel.
EU producerer flygtninge gennem sin politik og det gør de fordi de skal bruge dem. Ingen tror vel at det er billigere at undlade at give landbrugsstøtte og lade ulandene få adgang til vores marked.
Nej svaret på EUs ulykkelige politik bliver en fælles hær, sikkert med opgave i Afrika i konkurrence med Kina.
Ja min side har vundet mht. at kongehuset bliver og det er godt.
Hej Flemming
At alle som ønsker mere EU, også ønsker at ophæve monarkiet, er vist (desværre) det man kalder en overdrivelse, og det kan aflæses i stemmeprocenter og meningsmålinger. Ved den sidste EU folkeafstemning (som blev et nej) i 2000 stemte 46,8 % ja ud af de 87,6 % som gik til stemmeurnerne. Jeg ved ikke, om der er undersøgelser over hvor mange procent af danskerne, som vil af med kongehuset, men vi kan vist godt blive enige om, at det ikke er i omegnen af 40 %. Jeg gætter helt uvidenskabeligt på at det er under 10 %.
Men bortset fra det forstår jeg ikke, hvorfor du er så bange for EU. Unionstanken er ligeså død som Pia Kjærsgaard medmenneskelighed. Der er INTET som tyder på, at vi får et forenet Europa i hverken din eller min levetid.
Når det er sagt skal jeg da ikke lægge skjul på, at det du beskriver som et mareridt, er for mig den ypperligste drøm. Tænk at få udfaset nationalstaten Danmark og indført Europas Forenede Stater. Tænk hvis vi kunne komme videre end forloren nationalstolthed over noget så kunstigt og destruktivt som en stat. Grænser er historiens ar og kan ikke bruges til ret meget andet end at skille mennesker ad. Jeg vil langt hellere have en verden, hvor vi fokuserer på mennesker, og ikke på hvilke ligegyldige farver, der er i vores flag. Der er mange på den anden side af sundet og syd for Flensborg, jeg har meget mere til fælles med, end folk som bor få hundrede meter fra mig, og jeg ser ingen grund til at vi skal have kunstige opdelinger på kryds og tværs. Faktisk tror jeg efterhånden Danmark er så bundråddent i politisk kultur og i relationerne mellem mennesker, at vi er tvunget til at integrere os med vores omverden, hvis vi ikke vil opløses som samfund indefra. Der er ærligt talt ikke meget anstændighed tilbage herhjemme mere.
Men hey Flemming, som sagt har du ikke noget at være bange for. Din side af salen har vundet forlængst. Tillykke
Alle der ønsker mere EU til folket, ønsker mærkeligt nok også Dronningen fyret og folkekirken nedlagt.
Man får jo den tanke, at der er tale om en dobbelt agenda.
Det er selv følgelig ikke en tilfældighed. Disse folk ved udmærket hvad det handler om. Samtidig med at disse to samfundsbærende institutioner forsvinder, forsvinder også langsomt det nationale præg og til sidst staten Danmark, og det er jo også målet.
Ingen Dronning, ingen folkekirke betyder ny grundlov, som selvfølgelig tager sit udgangspunkt i vor nuværende situation, som et påhæng til Tyskland. Disse mennesker kommer derfor aldrig til at stå til ansvar for det landsforræderi de står bag.
Vi befinder os i en situation hvor vi har været udsat for et statskup. Med en domstol der ikke befinder sig i Danmark, men i Luxembourg, styrer hvad der skal ske i Danmark. Dette skulle efter højesterets udtalelse i Grundlovssagen i 1998 mod Poul Nyrup aldrig kunne ske. Tværtimod var det højesterets opfattelse, at de stod vagt om at EF- domstolen ikke tilrev sig for meget magt.